|
Næstved Kommune
Scandinavian Branding har udviklet identitet for den ny Næstved Kommune, der opstod 01.01.2007 som en fusion af tidligere Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner.
Identiteten skabes af Næstveds eksisterende byvåben sammen med et helt nytegnet navnetræk i en moderne, dynamisk og markant typografi. I navnet er ordet kommune udeladt, idet byvåbnet i sig selv signalerer kommunen.
Kombinationen af det gamle byvåben fra 1200-tallet og det nye navnetræk har både en klar kommunal identitet og signalerer på en attraktiv måde kommunens gamle og nye værdier: Ansvarlighed, Kvalitet, Åbenhed og Dynamik. |
|
Til den nye identitet har Scandinavian Branding udarbejdet et større designprogram for Næstved, der bl.a. omfatter implementering af identiteten på en lang række emner og materialer i kommunens mange forskellige afdelinger og kommunale institutioner. Programmet er dokumenteret i særlig Design Guidelines med beskrivelser, definitioner, forklaringer og eksempler på designet.
Det drejer sig bl.a. om korrespondance-materialer (brevpapir, mails, fax o.l.), blanketter (referater, dagsordener o.l.), kontorartikler (kuverter, mapper, stempler o.l.), PR- og kommunikationsmaterialer (brochurer, publikationer, annoncer o.l.), IT (website, PowerPoints o.l.), skilte, biler, flag m.v.
Læs mere om Næstved Kommune >
< Tilbage til Referencer |
|
|